Et buddhistisk undergrundsmiljø..

Tirsdag den 27. oktober 2009:

Efter vores besøg i det "private" tempel igår,- fik vi noget af et chok da vi kom tilbage på hotellet. Mens vi boede i Hué viste vi hver dag vores fotos og film for pigen i receptionen, der fulgte vores aktiviteter med stor interesse. Da vi kom til billederne af vores besøg i templet, sagde hun med dæmpet røst; "Det der må I altså ikke - det er ikke tilladt for kommunistpartiet"

Hvad? Nu forstod vi, hvorfor det hele blev afholdt bag lukkede døre i et privat hjem, og hvorfor pladsen var så trang. Vi havde simpelt hen deltaget i et forbudt buddhistisk bønnemøde - selv om kommunistpartiet ikke bryder sig om det.

Der er dog ingen tvivl om, at religion og filosofiske ideologier spiller en væsentlig rolle for vietnamesernes spirituelle liv og er af stor betydning, hvis man vil forstå vietnamesernes måde at anskue verdenen på.

Der er såkaldt religionsfrihed i Vietnam. Friheden begrænses dog noget, idet de religiøse ledere (ligesom alle andre samfundsinstitutioner) ikke må anfægte den måde kommunistpartiet styrer landet på.
Man må altså gerne være troende, men kommunistpartiet er altid øverst. Det anses derfor for kriminelt at sætte enhver Gud eller begreb højere end Partiet.
Måske er det derfor, at alle vietnamesere altid omtaler Ho Chi Minh så positivt. Han er tilsyneladende elsket af alle.

Vi har nu kørt i bus i 13,5 time og brugt lidt tid på at forestille os, hvad vi danske mon ville gøre, hvis Lars Lykke stod over alt andet, og tro i religiøs forstand blev degraderet til en slag hobby. Måske ville det få den helt afgørende effekt, at kristendommen pludselig blev et hit, og at vi i hemmelighed mødtes til bønnemøder rundt omkring i private hjem.

Vi er ret enige om, at det er godt at vi faktisk har religionsfrihed i Danmark og ikke mindst politisk frihed - det er ret svært at forestille sig Lars Lykke som landsfader ik?