fredag den 11. september 2009

Hold i nakken!

Fredag den 11. september (part II):

Da vi fik indlogeret os på vores hostel, havde vi nu mulighed for at komme ind på livet af Chengdu.
Udover de enorme skyskrabere er der også meget vegetation i form af træer, buske og blomster, alt sammen meget velholdt. Gaderne er rene, politibilerne er rene, alles uniformer er rene – selv hos den menige gadefejer bliver vesten holdt pæn og ren. Der er ingen sælgere på gaden, som i de tidligere byer vi har været i. Alt virker en smule mere fancy end de andre byer. Hver femte skyskraber er desuden ved at blive bygget færdig – og står som åbne skelletter hængende lige hen over hovedet på de rolige forbipasserende. Vejarbejde, kraner og murbrokker bryder med de genspejlende -og velpolerede vinduer i skyskraberne. Metrostationerne er endnu ikke åbnet da metroen stadig er under konstruktion. Byen har allerede fået sin officielle status som "Metropolis", en by med alle sine kæmpe skyskrabere, hoteller, fastfoodkæder, bilos, busser og bytosser.. og hvad der ellers høre sig til. Det er et spektakulær syn af vade ned igennem centrum og undres over alle de mennesker der bor oven på hinanden og så utroligt tæt. Men mon de overhovedet ved hvem der bor lige ved siden af? Hvor om alting er, og som tidligere nævnt, er byen jo blevet udnævnt til den fjerde bedste by at bo i. Tja..Vi har i hvert fald nydt det indtil videre, dog med en smule hold i nakken!

Fotos:http://gallery.me.com/staunstrup/100119
Video: http://gallery.me.com/staunstrup#100049

Ingen kommentarer:

Send en kommentar