www.blogger.com. Upload sker via mail, og vi ved faktisk ikke om det
virker korrekt. Håber det bedste. Desuden er både Facebook og Youtube
blokeret her, så vi føler os virkelig isoleret. Vi arbejder på højtryk
for at finde en løsning så vi også kan uploade lidt video.
I dag den 3. september gik vi målbevidst efter "The Great Wall". Mao
sagde engang at "He who has not climbed the Great Wall is not a true
man" Så vi måtte afsted. Først tog vi Beijing Subway, der kan
anbefales!! Sammenlignet med undergrundsbanen i Berlin er den utrolig
enkel og nem at benytte. Vi skulle til Beijings busterminal, hvor
stort set alle busser går fra. Det hedder Jishuitan. Hvad vi ikke
vidste var at der findes et milliontal af busser i Beijing, og at de
alle har nummer 919!! Vi vidste at vi faktisk skulle med 919, men
hvulken?? Lige så let subwayen var, lige så store problemer gav
busserne os. Ingen taler engelsk, så vi var meget forvirret. Endelig
så en venlig avissælger os og med fagter og en masse kinesiske ord fik
han guidet os hen til den rigtige 919. Nu lå der en times kørsel til
Badaling, som er et af de mest kendte steder at se den kinesiske mur.
Og lad os bare sige det som det er; Den kinesiske mur er fantastisk!!
Magen til bygningsværk skal man lede længe efter. Vi travede rundt på
muren i flere timer og var målløse. Tænk sig at den kinesiske mur i
sin fulde længde kan nå næsten til Danmark...
Det var også her vi benyttede et toilet hvor alle dørene var taget af.
Der sad de så de kinesiske mænd på hug og sked på en lang række...
Efter en stor oplevelse drog vi med 919 hvem mod Beijing igen. Målet
var den forbudte by.
Det vrimlede med mennesker i den forbudte by og blandt de tusinder af
kinesere mødte vi to af slagsen der faktisk kunne tale engelsk!! De to
piger havde tilsyneladende også et kæmpe behov for at få brugt deres
engelsk, så vi tilbragte resten af eftermiddagen og aftenen med dem.
De hjalp os blandt andet med at købe togbilletter til Zhengzhou, hvor
vi skal rejse til i morgen. Senere gik på restaurant og lod pigerne
vælge deres yndlingsretter. Vi fik selvfølgelig Beijing And og så
grisefødder... ikke noget vi kan anbefale! Restaurant besøget betød
også at vi for alvor fik test vores kundskaber i at spise med pinde,
og det er ikke noget vi praler med. Efter middagen gik vi strøgtur
inden vi tog subway´en hjem meget trætte efter en lang og hektisk dag
i Beijing.
Fotos kan ses fra dette link: http://gallery.me.com/staunstrup#100041
Ingen kommentarer:
Send en kommentar