Den 29. oktober 2009
Torsdag morgen blev vi afhentet i bus og kørte tre en halv time til Halong Bay. Stedet regnes for ”Must to see” og alle vi har mødt på vores rejse har da også begejstret talt om og anbefalet stedet.
Det er da også uden sammenligning noget af det flotteste natursceneri vi hidtil har set. Bugten består af et par tusinde små klippeøer med grotter og drypstenshuler.
Vi sejler med en såkaldt Junk, der hedder Black Pearl – og bor i kahyt 103. På båden er vi ca. 25 rejsende. Der er et par fra Australien, et par fra Berlin (den ene canadier g den anden australier), et par piger fra New York, tre vietnamesiske fyre, der er opv
Da vi ankom på skibet var der frokost og herefter sejlede vi ud for at se grotter. Herefter gik turen videre til et pragtfuldt sted, hvor vi fik en times tid til at sejle rundt mellem nogle øer i kajakker. Her oplevede vi fra kajakken den mest fantastiske solnedgang – vi mistede næsten mælet, da vi stille og lydløst skar os igennem det rolige vand og nød solen, der langsom lod sig sænke i horisonten. Klart
Efter kajakroningen var der tid til badning fra båden, hvilket flere benyttede sig af. På spisedækket blev der sat technomusik på og lysshow, der dog virkede noget tamt i konkurrencen med den fantastiske solnedgang.
Dagen sluttede med aftensmad – stort set det samme som vi fik til frokost, bagefter forsøgte guiden at skabe en feststemning med de kulørte lamper og karaoke. Frederik og jeg gjorde som en del andre og fortrak til vores kahytte. Her kunne vi så høre karaokeanlægget og de resterende gæster synge et par timer... mens vi kunne tænke tilbage på en pragtfuld dag ombord på Black Pearl Junk i Halong Bay.
SE FLERE FOTOS OG VIDEO HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar