tirsdag den 13. oktober 2009

Underground River i Sabang




Tirsdag den 13. oktober:

Dagens event hed Subterranean River National Park i Sabang. Det er verden længste underjordiske flod på 8,2 km. Vi stod på en minibus kl. 7.00 og havde taget regnjakker med, da man lokalt regnede med en byge. Det fik vi sandelig også - men heldigvis kun ganske kortvarig. Efter et par timers kørsel i bjergene kom vi til den fantastiske Sabang Beach der virkelig er et særsyn. Omgivet af bjerge og palmetræer dukker den op med sit fine sand og hvide bølger. Vi tog en lille motordreven båd til der hvor den underjordiske flod begynder og blev her guidet over i små både. Iført redningsveste og hjelme padlede vi så ca. 1, 5 kilometer ind i bjerget på floden, der omgives af den ene fantastiske drypstensformation efter den anden. Flagremuse hang overalt og i da der er bælgmørkt blev det vi så styret af en batteridreven projektør styret fra båden. Nogen steder var klipperummet omkring floden som store domkirkerum, andre steder snærvert og lavt. Vi var meget begejstret for hele sceneriet - og det til trods for de bankende tømmermænd. Efter flodoplevelsen gik vi gennem skoven til stranden og mødte bl.a. aber og meget store veranligende firben i fri natur. Og så var der ellers buffet på stranden med et hav af filippinske retter servere på palmeblade med tilhørende kokosnød og sugerør.

Om det var alle de store oplevelser og strandluften, der gjorde os matte eller om det var de Røde Heste, der gav et sidste spark ved jeg ikke, men vi sov hele vejen tilbage til hotellet:-)
I morgen forsøger vi at komme på delfin-udflugt, og bliver hentet af en bus 05.30 :-(


Se flere fotos her



Ingen kommentarer:

Send en kommentar