Vietnam - Paradoksernes land

Fredag den 23. oktober 2009:

Vietnam er bestemt paradoksernes land. Landet styres stadig på den hårde kommunistiske facon, hvor kun ét parti er tilladt, og hvor gaderne pyntes med politiske propagandaplakater, der af alt mest minder om noget der er fundet frem fra 70´erne.

Den afdøde Ho Chi Minh ses portrætteret overalt – en ikonisering som han til det sidste frabad sig. Alle pengesedler har hans milde ansigt påtrykt, og alverdens ting fra t-shirt til tandkrus kan fås med hans portræt.
Men under de store Ho Chi Minh plakater leves et meget vestligt orienteret liv i gadeplan. Ja næsten helt kapitalistisk. Her sælges alt i de små boder efter princippet om udbud og efterspørgsel. Bjerge af kopivarer tilbydes overalt – og koster ingenting. Selv T-Shirts med Obamas portræt kan fås i alle farver. Her udleves livets kamp på kold cash!
Taberne,- de der ikke kan sælge noget – er reduceret til tiggere og ses overalt. De heldigste af dem er de, der har et vansiret ansigt eller en deform krop. Det er som om turisterne bliver bløde om hjertet, når de ser det – det giver simpelt hen et bedre afkast. Det er så nemt at betale nogle få Dong for at få dem hurtigt ud af synsfeltet.
En pige på ca. 10 år med en kæmpe svulst i hele underansigtet, der krængede den blodige tunge ud af munden så den dinglede mellem de tre tænder hun havde, var ved at ødelægge vores appetit, idet hun tavst bare blev stående og afventede en lille belønning for sit udseende. Her kan man virkelig tale om Creep-show.
Af andre vestlige dyder, der umiddelbart ikke passer ind i et kommunistisk styre kan nævnes salget af hash, kokain og prostitution. Konstant bliver vi tilbudt disse forbudte varer, og alle ønsker imødekommes. Kvinder i alle aldre og former tilbydes ofte i forbindelse med udbuddet af massage. Hvis man ikke ønsker massage i mellemgulvet kaldes det ”clean massage” og fjerner øjeblikkelig interessen fra en som massage-objekt.
Drugs tilbydes på hvert et gadehjørne, og vietnamesere opfatter vist kun backpackere som dekadente europæere, der konstant render rundt i en hashrus med stådreng på!!

Når alt dette er sagt, er landet trods sin politiske dybrøde farve overraskende velfungerende. Google har endnu ikke kortlagt Vietnam, men mon ikke det snart kommer, når turistindustrien presser på. I provinsen går vietnameserne stadig rundt i det vi opfatter som silkenattøj og koniske stråhatte i deres rismarker med vand til knæene og hygger sig med deres vandbøfler og nudelsuppe. Her er tiden gået i stå, og de ved slet ikke, hvordan den vestlige kapitalisme og dens frigjorte handel med alt der kan sælges er blevet en del af Saigon og de andre større byer. De ser blot taknemmelig på de store portrætter i bybilledet af landsfaderen Ho Chi Minh og nikker høfligt til de gennemrejsende rygsækbærere og undres over deres tilsyneladende pludselige tilstedeværelse. Et syn de vist lige så godt kan vænne sig til for showet er først lige begyndt!