Den 1. november 2009
Vi ankom til grænsen Lao Bao kl. 07.00 søndag morgen. 11 timer efter afgang fra Hanoi. Da vi befandt os temmelig højt i bjergene, var det ret koldt, og Frederik og jeg skulle gå over grænsen – sikkert fordi vi var de eneste i bussen med et underligt pas. Først gennem den vietnamesiske grænse, hvor de opdagede at vi havde været 7 timer for meget i Vietnam. Ups - vi skulle have været ude af landet den 31. oktober.... Bøden for ”overstay” er 5 dollar pr. døgn. Herudover koster det 1 dollar generelt at forlade landet. Nu gik vi de 100 meter over til grænseovergangen i Laos. Her var der ingen problemer, men igen måtte vi betale for at komme ind i landet (2 dollars) , noget alle skal betale. Vi skal være ude af Laos den 30. november. Det må vi overholde denne gang.
Nu gik turen så til Vientiane – Laos´ hovedstad. Bussen snørklede sig igennem bjerglandskabet og i takt med at vi kom ned fra bjerget steg temperaturen kraftigt. Når en passager blev tissetrængende, så gav man chaufføren et tegn, og han stoppede med det samme i vejkanten. Herefter trimlede de tissetrængende ud af bussen. Pigerne tissede til højre og mændene til venstre.
Da der ikke er så meget offentlig transport i Laos fungerede vores bus som en slags rutebil ned af bjerget. Folk stod på og af, og efter 19,5 timer havnede vi endelig i Vientiane. Byen er ekstrem stille sammenlignet med Hanoi, og som rygtet havde sagt os, er livsstilen meget tilbagelænet. Ingen
Vi begyndte straks at lede efter et hotel, og mens vi i Hanoi kunne vrage og vælge, var alt næsten optaget her. Men vi er nu havnet på et rigtig lusket sted til 7,5 dollars for en nat. Virkelig low budget!! Men vi tager det som en oplevelse og glæder os til at se nærmere på byen i morgen. Vi trænger virkelig til en lang nat i en rigtig seng.
SE FOTOS HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar