Backpacker-paradis eller bare fordummende forudsigelig druk

Onsdag den 4. november 2009;

Vang Vieng er naturmæssigt et sandt slaraffenland af aktivitetsmuligheder i alle afskygninger. Der er mulighed for at kravle rundt i utallige grotter, klatre i klipper, riverrafting, tubing, kajaksejlads og mountainbike – ja listen er meget lang. Byen ligger lige ned til Nam Song River og Saysong Island, der lige som resten af byen er spækket med cafeer og restauranter. Den lille fattige bjergby er i så voldsom grad præget af turismes og især rygsækrejsendes indtog, at det må gøre ondt for de stolte bjerge der omkranser byen at se på det.

Hovedgaden består udelukkende af barer og restauranter og et utal af shops, der sælger ture i naturen...
Der festes igennem om natten – hvor hovedsproget i byen omdannes til en larmende og snøvlende fuldemandsengelsk fra en amerikansk og europæisk backpackerkoloni, der først vågner til dåd omkring middag. Her ses de komme ud af deres ”huler” med strittende morgenhår og bare maver. Tømmermændene hænger som sorte skyer over deres hoveder, mens de kravler ind i de store puder i restauranterne og cafeerne for at ligge i timevis og se båndede udgaver af Friends, mens de lige har kræfter til at æde en pizza suppleret med Beerlao.
Om eftermiddagen, når tømmermændene har fået et spark og humøret er ved at oppe igen, så vader backpackerfolket ned til floden, og nu hedder aktiviteten så tubing. Man lejer en oppustet inderslange til et traktordæk og tager turen ned ad floden på ca. 4 km. Undervejs er der med passende afstand lavet barer, hvor man kan få fyldt op. Floden er voldsom og farlig, og man kan faktisk komme galt afsted i de store strømfald. Farligheden synes dog ikke optage dem synderligt.

Inden der igen skal festes om aftenen kan der lige blive plads til et par afsnit af Friends og nogle Beerlao. Kl. 22 er folk ved at være rigtig festklare ved Q-bar, og så følges man i trop til floden, hvor festen fortsætter på Sunset-bar til den tidlige morgen...

At indtaget af billig øl suppleres med diverse drugs – mest populært er cannabis, opium og svampe, kan ses tydeligt, når hovedgaden indimellem indtages af storskrigende fnisende lyshårede europæiske piger, der følges op af fyre med badeshorts og bar overkrop, der med småliderlige slørede blikke udser sig aftenens bytte.

Kald mig bare gammel og kedelig, men hvorfor tager man helt til Laos for at ligge i skyggen på en restaurant og glo på gamle afsnit af Friends, mens man gnasker pizza og drikker øl i lange baner suppleret med lidt substanser – der om ikke andet kan sætte ekstra skub i ens ædeflip? Jeg synes det er uinteressant og fordummende forudsigeligt.
Jeg elsker øl, pizza og Friends – men min fest i Laos må gerne være lidt mere udfordrende end en tilfældig fredag aften i en jysk provinsby. Derfor lader jeg backpackerne holde deres fest selv – og overvejer nu om jeg ikke alligevel skal en tur ned af Nam Song i et traktordæk:-)

NB: Ovenstående gælder selvfølgelig ikke alle backpackere i Vang Vieng men en meget visuel og stor gruppe, der i kraft af deres støjende og iøjenfaldende opførsel bliver meget synlige bybilledet.

Dette indlæg er i Frederiks sygefravær skrevet med en killing på en af Vang Viengs cafeer:-) Frederik er i bedring og var med på formiddagens tur til Tubing ved floden.

Se fotos fra hele formiddagen