søndag den 8. november 2009

Elefanttur i junglen


Søndag den 8. november 2009:

Dagens program så sådan ud:

- Afgang kl. 09.00 med bus en times kørsel nordpå
- ride en timestid på elefanter ind i junglen
- Sejltur over Mekong til grotter, hvor mere end 400 Buddhafigurer er fundet
- Frokost
- Badning af elefanter i Mekong
- Elefanter rides tilbage til junglen
- Besøg i Whisky-landsby, hvor den kendte Laos whisky Lao-lao laves.

Vores møde med elefanterne. På turen var kun et britisk par og Frederik og jeg. Vi fik udleveret en elefant hver, som vi så skulle ridde på. Man sidder trods størrelse dårligere på en elefant end på en Honda - så er det sagt! Men en ret fascinerende oplevelse i nogle helt fantastiske omgivelser.

Grotteudflugten over Mekong var også fin - men som vi ser det så tit på disse turistmagneter, så er der enormt mange fattige, der forsøger at lave lidt penge i og omkring stedet. Her var det især børn, der gjorde sig bemærket. De ville alle sælge levende spurve i meget små bure lavet i bast. Burene er så små, at fuglene ikke rigtig kan bevæge sig uden risiko for at brække vingerne. Det er så meningen at turisterne skal købe de stakkels fugle og slippe dem løs. Samtidig siges det, at det bringer lykke til en at slippe en fugl løs. Vi er enige om at dette er dyreplageri af rang, og at de turister, der hopper på det - kun skaber grobund for flere stakkels fjerkræ i bur...

Badning af elefanter sprang vi over - forstået på den måde, at vi ikke deltog i selve badeakten. Det krævede skiftetøj, og det havde vi ikke medbragt. Med det så sjovt ud, og det er helt sikkert at elefanterne nød det.

Dagen sluttede af med whiskysmagning. Lao-lao er lavet på ris, og smager ikke af noget der bør kaldes whisky. uden at kunne dokumentere det, mener vi at smagen mere går i retning af "Plejehjems-urin" Men stadsen er enormt billig og får helt op til 50% alkohol. Vi købte heller ikke en flaske selv om tilbudene var mange - det er simpelt hen ikke pengene værd.

Billeder kan ses på denne adresse:
http://gallery.me.com/staunstrup/100485

Ingen kommentarer:

Send en kommentar