Mødet med Malaysia blev noget af en nervepirrende oplevelse. Efter en forsinkelse på en time landede jeg i Kota Kin
Jeg fik herefter fat i en sød taxachauffør, som ville køre mig til en anden automat i byen. Det blev en meget lang tur. Efter 5 automater var jeg blevet 10 år ældre på en halv time, og chaufføren var ved at blive nervøs for at jeg slet ingen penge havde på kortet.... Nu ringede jeg til mine forældre (det siger noget om hvor desperat jeg var) Jeg spurgte hurtigt efter nummeret på min bank i Danmark. De måtte kunne hjælpe mig!! Jeg havde bare glemt at det var lørdag, og danske banker ikke tager sig at småting som en backpacker i Malaysia.
Nu gik jagten ind på et hotel. Også her var der problemer – enten havde de ingen ledige værelser, eller også tog de ikke mod kreditkort. Vi bevægede os stille og roligt op rent prismæssigt – og ved Traveller Hotel var der bid. De havde et enkelt luksusværelse ledigt og tog samtidig mod kreditkort. Jeg bookede mig med det samme for tre nætter – og åndede lettet op.
Da jeg ikke havde fået noget at spise hele dagen – vandrede jeg nu rundt i Kota Kinabalu ved midnatstid i 28 graders varme og ledte efter et sted, hvor de accepterede kreditkort. Langt om længe fandt jeg en KFC – der gerne modtager kreditkort. Jeg spiste med glæde et KFC måltid men bare tanken om, at de næste dage skal stå på Kentucky Fried Chicken er virkelig et mareridt!
Først på mandag kan jeg komme i kontakt med min bank – og ind til da – må jeg sidde på mit luksusværelse med tv og air con og tænke på, at Visa er en fantastisk opfindelse – men når det ikke virker reduceres det til bare 5 gram ubrugeligt plastik som kun giver adgang til friturestegte kyllingevinger fra KFC.
PS: Da jeg gik tilbage til hotellet fra KFC fik jeg de sædvanlige tilbud fra prostituerede, der spottede mig som rig turist. Jeg smilede til dem og spurgte; "Du you accept creditcard..."
..og taxachaufføren fik 20 dollars jeg fandt i mine gemmer - så han holder nok havefest i morgen:-)
SE FOTOS FRA SINGAPORE LUFTHAVN
Ingen kommentarer:
Send en kommentar