Dubai og Chinatown

Søndag den 13. december 2009

På hotellet er der indregnet morgenmad i prisen. Det er meget brugt i Malaysia og rigtig behagelig at begynde dagen uden stress.
I dag sad jeg ved bord med en fyr alle har lagt mærke til på hotellet. Han er høj og spinkel og går majestætisk rundt med en muslimsk klædedragt helt i hvidt samt en masse guldringe og et kæmpe smil. Vi faldt i snak, og det viste sig, at han kommer fra Dubai. Dubai Airlines har nemlig lige åbnet tre ugentlige flyvninger til Kuala Lumpur. Fyren fortalte en masse om Dubai og hans dagligdag der. Hans far og han har en entreprenørvirksomhed, som bl.a. laver større byggerier i Bangladesh. Men det mest interessante ved ham var nok hans syn på penge og rigdom. Han var udmærket klar over, at han var velhavende (- og det var ikke olie-penge, som han sagde), men han var samtidig på en mærkelig måde ligeglad. Han havde booket sig ind på et budget-hotel fordi han jo kun havde brug for en seng, som han sagde, og han var primært taget på ferie for at møde andre mennesker, der gad tale om andet end økonomi og olie.
Nu er det jo nemt nok at sige sådan, når man faktisk er meget rig, og ens arme hænger nede omkring lårene p.g.a vægten fra guldringene, men det virkede faktisk som om han mente det. Senere foreslog han at vi tog sammen i Chinatown og derpå gik vi ud i den støjende storby og ledte efter kineserne (som han sagde). Folk gloede på ham – han får en til at tænke på Eddie Murphy i filmen Comming to America, hvor han som afrikansk prins kommer til USA. Kæmpe stort smil og kun en ringe forståelse af, at han skiller sig ud.
Desværre ønske min nye ven fra Dubai ikke at blive fotograferet – som han sagde; ”I´m not a model...”

Det meste af dagen gik vi på opdagelse i to områder i byen; Little India og Chinatown – men vi også set The National Mosque, Merdeka Square, Petaling Street og Sultan Abdul Samad Building bare for at nævne nogle af seværdighederne. Men det var nu livet uden for det centrale K.L og alle de store indkøbscentre og skyskrabere der var den største oplevelse. Et meget farverigt og spændende bymiljø, hvor alle de samme mærkevarer fra de dyre centre sælges til spotpris i kopiform. Mit selskab fra Dubai (har aldrig fundet ud af hvad han hedder), konstaterede, at det er interessant at se, at smilene og humøret findes netop der hvor fattigdommen er størst og ingen kende dagen i morgen. Han har ret. I indkøbscentrene er alt facade og stivnede smil, der passer til de dyre luksusvarer, der ligger på hylderne. Spontaniteten og livsglæden er aflyst af sikker indtægt og en udstråling, der er kopieret fra noget de har set på amerikansk tv. Det kan godt være der ikke er en Cosmo´s Themepark i Chinatown, men til gengæld er området eet stort forlystelsescenter med konstante overraskelse om hvert nyt gadehjørne.

SE FOTOS FRA TUREN HER