Mandag morgen pakkede vi, og tog afsked med Shanghai i regnvejr præcis som da vi kom. Vi tog Metroen til Railway Station South og var klar til afgang mod Ningbo kl. 11.21. Der ventede små 4 timer på 2. klasse, men det skulle snart vise sig, at turen blev mere dramatisk end forventet.
Allerede da vi stod på toget fik vi kontakt til en lille kinesisk dame, der viste sig at være tysk statsborger og havde boet i Tyskland i 25 år. Dette betød, at jeg ret spontant fik opfrisket mit skoletysk. Samtalen foregik dog hovedsageligt på engelsk, og da vi her sad ved siden af en kineser som vi faktisk kunne kommunikere med, blev spørgelysten selvfølgelig stor hos os. I løbet af de første timer fortalte hun levende om folkerevolutionen, om gadespytteri og kinekinesernes elendige evene til at stå i kø. Hun gav svar på spørgsmål om pyjamabeklædningen i det offentlige rum og på hvad Mao havde betydet for det moderne Kina. (Der er nationaldag den 1. oktober,- hvor alle i Kina får 8 fridage) Hun var på en mærkelig måde på samme tid kritisk og forbeholden for mange ting og samtidig stolt og æresfrygtig i forhold til Mao og etbarnpolitik osv. Snakken gik og vi synes virkelig, at vi blev klogere på mange ting – men idyllen skulle snart brydes.
Pludselig stod en ung mand foran os i midtergangen og henvendte sig til mig på flydende engelsk. Han vil blot informere os om, at kvindens fortælling kun kunne betragtes som 50% sandhed, og at vi skulle vide, at han var meget uenig i flere af hendes synspunkter. Dette tændte virkelig vores lille tyske kineser, der for op som af en djævel. Frederik og jeg blev nærmest blæst tilbage i sædet, da kuppeen fyldtes af vrede udsagn – både på engelsk og kinesisk. Da deres skænderi i en periode foregik på kinesisk, vågnede resten af togvognen op (vi sag 118 personer) og rejste sig halt op i sæderne for at følge slagets gang. Resten af togets passagere sympatiserede tydeligt med den unge mand, og dette gjorde kvinde endnu mere aggressiv. Imellem de to kompaner sad vi så nærmest som gidsler og kunne slet ikke forstå hvilken effekt vores banale turistspørgsmål fik på disse folk. Men vi ved nu, at Mao er et særdeles vigtig ikon for den jævne kineser og må absolut ikke kritiseres og at situationen tydelig viser, at man bør være varsom med meningstilkendegivelser på et sprog, som andre kinesere forstår. Så bliver der altså ballade!!
Frederik og jeg er mere end nogen sinde lykkelige over, at ingen herude taler dansk – for kunne de ind i mellem forstå hvad vi sagde, stod vi sikkert til en længere fængselsstraf!!
Frederik var kvik med kameraet og fik små 4 minutter af skænderiet i kassen – se det groteske optrin + fotos her: http://gallery.me.com/staunstrup/100187
PS: vi har indlogeret os påYongchengzhixing Business Hotel til 62 kr. pr nat/pr mand. Der er fri internet:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar