Bohol, lørdag den 3. oktober 2009
Lørdag morgen tog vi morgenmad på Kuku´s Nest, inden vi fandt en taxi for at komme til havnen. Taxachaufføren nægtede at sætte taxameteret til, men ville køre for en aftalt pris. Han ville have 120 pesos – men da vi havde kørt turen dagen før, vidste vi at det kun kostede 75p. Vi brugte nu 5 minutter på at finde frem til en fast pris på 80p og alle var glade. Bagefter måtte vi erkende, at det var meget besvær for det der svarer til 4,5 kr. Men sådan tilpasser man sig hurtigt de lokale forhold. Det handler egentlig ikke om pengene men om det faktum, at ingen ønsker at blive snydt.
Vi skulle med en hurtigfærge til Bohol. Turen tog ca. 2 timer. Vi blev på øen mødt af en ankomstkomite bestående af ca. 40 taxachauffører, der alle ville have os som kunder. Deres nærgåenhed var irriterende og vi var nød til at finde den skarpe tone frem for at få dem til at gå. Det endte med at vi tog en knallerttaxa, og 35 kr og en krumbøjet ryg senere var vi kørt ud i det der allermest kan beskrives som jungle. Stedet hedder Nuts Huts (sikkert opkaldt efter de utallige kokospalmer, der står overalt – kun med reel kamp fra banantræerne. Stedet består af en samling hytter på pæle. De er placeret ned til floden og rundt omkring de små huse går der geder og græsser. Ren jungleidyl uden storbylarm, burgerbarer og emsige chauffører, der forsøger at sælge os deres datter.
Her midt i junglens dybe stille ro og med flodens uendelige klukken, der er grundrytmen i et soundtrack med solopartier af fuglefløjt, kvækkende frøer og summende insekter, sidder Frederik og jeg på verandaen med hver en liter kold kildevand og er helt stille. Uden mulighed for at sætte ord på denne tilstand af stilstand. Junglesymfoniens svævende lethed og monotoni afbrydes kun når kokospalmerne kræver opmærksomhed og lader en nød falde med et hult bumb.
Der er næsten ingen mobilsignal her, ingen Internet, radio eller tv. Kun de andre backpackere, der lige som os nok kender stedet fra Lonely Planet. Her er en restaurant i forbindelse med receptionen, hvor maden er god og billig – serveret af søde og smilende folk. Kan man næsten ønske sig mere?
Vi bliver her et par dage og nyder naturen og stilheden. I et hektisk backpackerliv er det første gang siden vi tog hjemmefra, hvor vi virkelig kan koble helt fra. Det er en nydelse.
Flere fotos og video kan ses her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar