Genvej til mental stådreng.....

tirsdag den 17. november 2009

I Cambodja kan man få næsten alt – bare man vil betale! Intet er ægte og prisen er lav. Alle Lonely Planets bøger kan købes for mellem 20 og 50 kr. afhængig af hvilken man vælger. De er dog alle kopivarer – optrykt efter de originale og bestemt ikke i en ordentlig kvalitet. Bl.a. er alle bykort nærmest ulæselige.

Alt Microsoft software nærmest foræres væk i noget der for en uøvet kunne ligne original indpakning. Alt inden for krokodilleskind sælges – desværre ikke i kopi. I Siem Reap er en krokodillefarm, hvor der opdrættes krokodiller til slagtning – i øvrigt en turistsælgert som jeg ikke forstår. Både foran krokodillefarmen og de forskellige butikker med krokodillevarer står folk i kø med dollars i hånden.

Jeg var i eftermiddag på en slentretur rundt i Siem Reap, der er en hektisk by, som ikke ønsker at de mange Angkor Wat-turister tager herfra uden at det giver lidt afkast. I byens midte er et kæmpe indendørs marked, hvor alt sælges, og hvor man bliver revet i konstant med nye tilbud. Her findes også en såkaldt Pub-street, der lidt ligner Jomfru Ane gade i Ålborg. Her har man simpelthen indrettet en hel gade med pubber, burgerrestauranter, cafeer og feststemning, - kun for turisterne og med ekstra høje priser. Franske, amerikanske og tyske turister kæmper med de japanske og kinesiske om pladserne, for man vil gerne give lidt ekstra for mad og drikke, som man kender det derhjemmefra og helst pakket ind i glasborde og spejle.

For backpackerne er in-stedet The Blue Pumpkin. Det er kombineret cafe og restaurant/bar. Det hele lavet i en luksusudgave med mulighed for at ligge ned og få serveret mens man bruger det gratis trådløse netværk.
De rigtige lowbudget rejsende findes i mere luskede cafeer – hvor temaet ofte er billigt øl (her Angkor Beer) og en masse ”happy” pizza...
Jeg satte mig dog i The Blue Pumpkin og nød en sandwich, nøjagtig på det tidspunkt en voldsom regnbyge satte ind. Vi er på kanten af afslutningen på regntiden her – og det er første gang jeg oplever det regner. Dejligt at sidde i Loungen på 1. sal og nyde synet af regnen, der tungt pisker ned.

Ellers har jeg brugt eftermiddagen på at bestille bus til Phnom Penh i morgen. Turen tager 5-6 timer og koster 8 dollars. En tysk backpacker og hans kæreste hørte jeg skulle rejse, og spurgte om jeg ikke skulle skyde med bazooka, når jeg kom til hovedstaden. Jeg kendte godt rygtet om bazooka-skydning – men nu blev der faktisk sat ord på af mennesker der havde været der. Man kan simpelt hen for 300 dollars købe en tur, hvor man skyder en ko med bazooka. Den tyske unge mand midt i tyverne sad med pizza til op over begge øre og fedtet rendende ned af sin rødmossede kinder og skraldlo over bazooka-historien.

Jeg var rystet. Kan man som turist blive mere afstumpet og fantasiløs, at det vildeste man kan foretage sig er at massakrere en ko, så indvolde og blod sprøjter omkring en? Kan ens liv virkelig blive så indholdsløst og spændingsforladt, at kun stort våben og et sagesløst dyr er den eneste vej til en mental stådreng? Ja åbenbart, og det i det samme land, hvor man mange steder kan købe små spurvefugle i miniaturebure for, som den store frelser, bagefter at lukke dem ud i friheden. Det kalder jeg virkelig dobbeltmoralsk.

...i øvrigt var prikken over i´et, at den bazooka-elskende småfede ko-dræber-tyskers kæreste spiste vegetarpizza. Mon det er efter mottoet: Spis ikke dyrene – det er bedre at smadre dem med bazooka!!

PS: Hotelværten fortalte mig bagefter, at det er rigtig, at man kan skyde med bazooka eller for den sags skyld kaste med håndgranater. Men det med at skyde en ko er noget man selv skal arrangerer. Han mente man kunne købe en ko for 100 dollars. I øvrigt er det strengt forbudt at fotografere de steder, fordi man godt ved det er lige på kanten. Han havde også en adresse uden for Siem Reap, hvor jeg kunne skyde en vandbøffel med maskingevær, hvis jeg var interesseret. Jeg takkede pænt nej.