One Dollar Land

Mandag den 16. november 2009:

Cambodja adskiller sig ikke synderligt fra nabolandene Laos og Vietnam. Der er udbredt fattigdom og landet kæmper med problemer som dårlig sundhed, naturkatastrofer, miner og menneskehandel. 35 procent af befolkningen i Cambodja lever under fattigdomsgrænsen - det vil sige for under 1 dollar om dagen. Den gennemsnitlige levealder er kun 54 år og halvdelen af alle landets børn under fem år er underernærede.

Den mest brugte valuta i Cambodia er dollaren, deres lokale Riel bliver kun brugt til vekslepenge, da de ingen cent har. Så da jeg i dag skulle hæve penge i en hæveautomat (ATM) kunne jeg kun hæve dollars. Alle priser er i dollar, og det er en almindelig joke her, at alt koster én dollar.

I Angkor eller på det lokale marked bliver man simpelthen angrebet af handlende, der vil sælger alt muligt skrammel – alt sammen til ”One dollar”. Men gadehandlerne i Siem Reap adskiller sig væsentligt fra både Laos og Vietnam ved at være endog meget charmerende, humørfyldte og til en vis grænse selvironiske. Det letter stemningen noget og gør at man ikke bliver så irriteret så hurtigt.

I dag kom en kvinde foreksempel rendende efter mig og spurgte om jeg ikke ville købe en t-shirt. Da jeg spurgte til prisen, sagde hun ”One million dollar” og forsøgte at se alvorlig ud og skjule det brusende fnis, der er ikke var til at holde tilbage.

På et andet tidspunkt skulle jeg have noget koldt vamd i varmen. Pigen stak mig en stor flaske og sagde ”One Dollar” Jeg så på flasken og spurgte om jeg ikke kunne købe en lille flaske. Hun smiledede og sagde ”Yes – its One dollar”,- og så stak hun mig 2 små flasker. På den måde blev vi begge tilfredse. Hun fik sin dollar og jeg fik en lille flaske...