Søndag den 22. november 2009:Jeg har ligget vandret hele dagen på Tahiti.... Sådan hedder den strandrestaurant som mit valg faldt på i dag. Langs vandet ligger den ene hyggelige restaurant efter den anden. Priserne er lave og personalet er venlige og imødekommende. Som oftest består selve restauranterne af nogle primitive palmehytter og en bar med et utal af drinks på menuen. Maden er billig og stemningen er afslappet. Det vælter rundt med backpackere, der her har fundet den ultimative base for det frie rejseliv. Men også mere etablerede turister har efterhånden fundet vej til dette paradis og nyder åbenlyst at de ikke er en del af et kæmpe kommercielt turistcirkus, hvor alt koster penge og hvor den stive underdanige tjenerattituder er afløst af en munter stemning og en ”kom-som-du-stemning”.
Men det hele er på lånt tid – staten ejer stranden og alle restauranterne har lejet sig ind på korttidskontrakter. Når som helst kommer bulldozerne og vælter det hele. Der mangler kun pengestærke udlændinge, der vil bygge store beachresorts og hoteller – så er idyllen ødelagt. De lokale tager det meget roligt, de mene
r ikke at de vil betyde færre jobs på stranden – men jeg er ret overbevist om, at stemningen og ikke mindst de mange backpackere vil finde andre strande og dermed ryger den tilbagelænet atmosfære til fordel for beton, tjenere med slips og det primitive anlæg i baren med de store højtalere vil nok erstattes af blinkende lamper og en selvoptaget DJ fra Thailand....SE FOTOS HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar