Lørdag den 21. november 2009;Efter anskaffelse af et nyt kamera og væbnet med håndklæde, solcreme og Ray Ban indtog jeg White Sand Beach uden nogen former for anden planlagt aktivitet.
Liggestolene er placeret helt ned til vandkanten, og det koster intet at benytte dem, hvis bare man handler i baren. En øl koster 2,5 kr og en sodavand 5 kr., og så findes der et hav af drinks der imellem. Stemningen er afslappet – selv om der er rykind af cambodjanere, der ville til stranden og holde weekend.
Hvert 5 minut kommer en strandsælger og byder sig til. Massage er høj i kurs, og mange turister får en strandmanicure eller en hårfjerning oveni. Ellers er det mest børn, der sælger armbånd, frugt og kager. De tale et utrolig godt engelsk
og er meget charmerende, når de forsøger at få afsat deres varer. Køber man derimod ikke noget, bliver de ofte sure og sender vrede blikke.Mellem alle sælgerne kommer så krøblingerne, der enten mangler en arm eller et ben, eller er vansiret i en eller anden grad. De kommer kravlende på stranden og sætter sig foran en med bedende øjne og fremstrakte hænder. Der er så mange af dem, at det ville gøre én lige så fattig som dem, hvis man skulle give til dem alle – så det bedste er at lade helt være.
Man bliver efterhånden rigtig god til at ignorere dem og se gennem dem som luft. Men der
er et par sekunder hver gang, hvor det stikker lidt i hjertet.Efter 6 timer på stranden kravlede jeg selv hjem til hotellet. Godt gennemstegt af solen og træt i benene efter en lang gåtur langs vandet. Nu skal det gøre godt med lidt at spise og en time i internetcafe:-)
PS: Jeg tror jeg gentager succesen i morgen igen
SE FOTOS HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar