Søndag den 6. december 2009;
Ikke lang fra mit hotel ligger byens to biografer. En billet koster 11 kr. og det er jo rigelig motivation for at gå i biffen. Desuden er der køligt og rart. Biografen jeg valgte havde tre sale, og de er kæmpestore med plads til flere hundrede mennesker. Desuden er der toiletfaciliteter i selve salen, så man kan høre filmlyden ,mens man hygger sig ved pissoiret.
Jeg havde valgt dommedagsfilmen 2012 lavet af Roland Emmerich, som også er instruktør på storslåede dommedagsinspirerede film som Independence Day, Godzilla og The Day After Tomorrow. Det var nu ikke dommedagsgenren der trak – men mere en udsendelse fra BBC, som jeg så forleden aften i Singapore. Her blev filmen diskuteret for dens rå og ødelæggende grundstemning, og instruktøren blev kritiseret for, at intet var helligt for ham, når verden skulle smadres – selv Peterskirken får den helt store tur i computeren. Men ellers var det udsendelsens debat af Mayaindianernes kalender som fangede min interesse, og som er hele udgangspunktet for filmen.
Jorden går under den 21. december 2012 – nemlig den dag, hvor den ældgamle maya-kalender udløber. At gøre mayaindianernes kalender til
Midt i tsunamibølger af enorme dimensioner der blandt andet vælter ind over Det Hvide Hus og jordskælv, der knuser Peterskirken i Rom på sekunder samt meteorregn der omdanner kontinenter til flydende lava, ser vi helkoptere med elefanter og giraffer hængende under sig i liner. Filmens lattervækkende bud på Noas Ark. Men ellers presses en kærlighedshistorie ind midt i alle elendighederne, og uden at afsløre for meget, så ender filmen med at hylde det sociale og godhjertede menneske og de onde og egoistiske straffes hårdt!
Men selv om der er intet der tyder på, at vi skal se langt efter julegaverne om tre år ifølge alle videnskabens beregninger og mayaindianernes dommedagsprofeti nok ender

Fra Cornell University i New York, som har en astronomi-brevkasse på sin hjemmeside, fortælles det, at folk jorden over er bange. På universitet får man dagligt emails fra især unge, der er bange for at dø og børn der er bange for ikke at blive voksne.
Men blandt arkæologer, astronomer og mayaindianere forlyder det, at dommedagsrygterne er opstået gennem popagtig astronomi på internettet og i fjernsynet. For eksempel på History channel, der i en udsendelse blandede gamle forudsigelser fra både Maya-tiden og Nostradamus og spurgte, om 2012 bliver året, hvor det kosmiske ur nulstiller sig og der ikke længere er håb tilbage.
Jeg sidder bare tilbage i Malaysia og læner mig op af Martin Luthers ord, da han blev spurgt hvad han ville gøre, hvis verden gik under i morgen. ”Jeg ville plante et træ” sagde han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar