Glædelig jul til alle bloggens læsere

Den 24. december 2009:

Julen er noget særligt. Man behøver ikke at være stærkt troende eller bibelstærk for at fornemme, at julen skaber nogle stemninger som ikke opstår under andre højtider. Det er så populært at affærdige julen som blot et kommercielt påhit, der styres udelukkende af snedige forretningsfolk, der har gjort hele befolkninger afhængige af gaveindkøb, plastiktræer og sange om sne og julemænd. Men sandheden er nok, at julen er en del mere end det.

Selv om mange vil kunne nikke genkendende til følelsen af at være gidsel i et årligt tilbagevendende stressfyldt massehysteri, der kræver cool cash at deltage i, så er julen for de fleste også en rar følelse – en glæde der er svær at ryste af sig. Det er på en gang spændingen, nysgerrigheden og ventetiden fra barndommen, der blandes med den voksnes glæde ved at hemmeligt at forberede sig på den forløsning det er, når selve juleaften nærmer sig. Trygheden i traditionen – genkendelsen fra år til år. Kalendergaverne, stearinlys, juletræet, maden osv. De fleste har lagt julen i skema og forbereder sig på samme måde år for år. På den måde bliver julen for de fleste ikke kun stress men også trygheden i gentagelsen, - ja det bliver ceremonielt.

Jeg sad i dag og snakkede med en belgier om det ikke at være hjemme i julen. Det at være langt væk fra familie og venner og samtidig i et land, hvor julen ikke har nogen reel betydning, i hvert fald som vi forstår den.
Vi måtte konstatere, at på cafeen hvor vi sad kørte Wham´s Last Christmas hele tiden fra anlægget, at der i det ene hjørne var et flot pyntet grantræ (plastik), og at der fra loftet hang fornøjelige nisser og grinte skælmsk til os. Hvis ikke lige solen brændte fra en dybblå himmel og omsatte strålerne til 34 grader og den larmende ventilator i loftet næsten overdøvede Wham, var alt egentlig som hvis vi havde været hjemme. Intet manglede – og dog...

For hvis begrebet man kradser lidt i overfladen på begrebet ”julestemning”, så fylder nisser, Wham og julepynt næsten ingenting. Det må altså være noget andet, noget immaterielt, noget som sikkert er forskelligt fra menneske til menneske.

Jeg kan ikke selv sætte ord på den følelse, men jeg kan mærke, når den ikke er der. Det er naivt at påstå, at man heromme på den anden side af jordkloden er i julestemning. Her får nisserne og julepynten nærmest et komisk udtryk side om side med de hinduistiske gudebilleder.

Det er først i denne erkendelse, at julen herude bliver god. Først der hvor man ikke forsøger at gejle en stemning op, der ikke kan fremmanes og der hvor man tør give slip og gøre juleaften til en ganske almindelig dag – først der bliver julen god. Så kan man læse sine julemails uden at få selvmedlidenhed og blive trist. Noget centralt ved julen er nemlig bevidstheden af at høre sammen med andre, ikke at være alene!

Derfor nyder jeg de mails og beskeder jeg fået herude – langt hjemmefra på en helt alminde torsdag, hvor jeg om lidt igen vil gå ned til stranden og nyde dagen i skyggen af en palme eller to.

Glædelig jul til alle bloggens læsere. Jeg tænker på jer!

SE FOTOS HER