Sydney by night

Tirsdag den 29. december 2009;

Med 3 timers ubrugt energi i tidsforskel, besluttede jeg at tage toget til Centrum her til aften. Der er 5 minutters gang til stationen, og turen tager ca. 10 min og koster 3.80 dollars. Jeg kørte til stationen der ligger helt nede ved havnen og blev blæst omkuld af synet af Sydney Opera House. Tak skæbne for et byggeri. At folk kommer valfartende fra hele verden for at se denne arkitektoniske perle er ganske forståeligt, og som dansker banker hjertet lidt hurtigere, og man føler straks at Utzons ånd er til stede.

Der er et vildt liv i Sydney, helt New Yorksk.... En sand kosmopolitisk verdensby! Restauranter overalt, cafeer, skyskrabere og et multietnisk folkeliv, der får en til at stoppe op og iagttage det hele, som var man en bonde, der kom ind med 4-toget...
Jeg stødte på en ice cream-shop, der solgte Royal Copenhagen Ice Cream, og jeg købte den største, mens jeg sang I Scream Ice Cream. Tænk sig at spise en dansk kongelige is til synet af Jørgen Utzons mesterværk.

Noget jeg synes er genialt ved Australien er, at jeg ikke føler mig fremmed. Mens jeg på de sidste 4 måneders rundrejse har følt mig udskilt – alene pga udseendet, så er jeg her prototypen på en alminde australier. En rigtig typisk australsk bonderøv:-)
Flere gange i dag har turister henvendt sig med spørgsmål i den tro, at jeg var indfødt. Et par svenske piger spurgte mig på togstationen Central, hvordan de kom til Redfern. Tilfældigvis vidste jeg der var stationen før Ashfield, og svarede dem med en overdreven australsk accent – idet jeg selv synes det var total morsomt. Men tøserne sagde bare tak, og har sikkert tænkt; de er sørme flinke her i Sydney:-)

Jo jeg føler mig hjemme midt i det fremmede – og jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg vil indtage Operahuset, Sydney Bridge og de andre attraktioner i dagslys.