Bryllupsinvitation blevet til Blockbuster

Mandag den 25. januar 2010;

Et af de mest omtalte kærstepar i Australien i øjeblikket er vist Erin og Jeff. De skal giftes den 9. oktober, og fik den idé at lave invitationen som en video på Youtube.com. Nu har snart 200.000 set videoen, og den er tilsyneladende blevet et mindre hit.

Bloggens læsere skal selvfølgelig se med - den er faktisk godt skruet sammen:-)

Natur vs kultur

Søndag den 24. januar 2010;

Australien består som bekendt af 7 stater, og i løbet af min rejse har jeg besøgt dem alle. Det var en del af mit ambitiøse projekt:
1.Perth i Western Australia
2.Sydney i New South Wales
3.Melbourne i Victoria.
4.Hobart i Tasmania
5.Adelaide i South Australia
6.Darwin i Northern Territory
7.Brisbane og Gold Coast i Queensland

Min sidste tid her på kontinentet bliver altså i Staten Queensland, og jeg er i øjeblikket i statens hovedstad Brisbane og rejser til Gold Coast i morgen med tog.

Brisbane er den totale modsætning af Taveuni og resten af Fiji øerne. Her er 1, 8 millioner mennesker – ca. dobbelt så mange som på Fiji Øerne, og så er her en masse stål, beton og glas. Hvis man skal om forskellen på natur og kultur, så er her svarene! Mens Fiji var rendyrket natur med mennesker som marionetter i et netværk af grøn magt, så er Brisbane det modsatte. Her er det mennesket der er magthaveren og naturen, der nådigts får plads i form af arkitektegnet bede og formskåret træer og buske. Måske skal svaret på religion og tro også findes i disse to modsætninger. I Storbyen Brisbane med de blankpolerede skyskrabere, hvor den omkringliggende verden genspejles og dermed også sig selv har troen fået en sekundær betydning. Her tror man på sig selv! På Fiji tror man på sig selv som en lille bitte del af noget større – her er troen stærk,- for man står både i gæld til naturen og i konstant beredskab for hvad de enorme kræfter kan finde på. Som Kamal sagde til mig; Hvad ville der ske, hvis Haiti var beboet med danskere? Hvordan ville de finde kræfter og energi til at genopbygge landet igen?
Det svar kunne jeg ikke give ham, men måtte jo erkende, at religiøsiteten i Danmark vel altid har været størst i de områder, hvor naturen havde magten, der hvor fiskerkonen ikke anede om manden kom hjem efter en dag på havet...

Jeg ankom til Brisbane kl. 9.45 (en halv time forsinket) Tiden var sat 3 timer tilbage, og solen skinnede med 30 grader i skyggen:-)
Jeg tog toget fra lufthavnen til city, og gik det sidste stykke ud til West End, hvor mit hostel ligger. Det er rigtig backpackersted med masser af unge rejsende, og mens de mest var dykkere man mødte på Fiji er det her surferne, der har magten. Jeg bor på ”Somewhere to Stay”, og har fået et værelse med det obligatoriske fællesbad og toilet og uden aircondition. Den kommende nat bliver ulidelig!!

I morgen tager jeg en bus til city og hopper på et tog til Gold Coast. Der er ca. 80 km., og turen kan gøres på en times tid. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

SE BRISBANEFOTOS HER

Videre til Brisbane

Lørdag den 23. januar 2010:

I morgen søndag forlader jeg Fiji øerne og tager tilbage til Australien - nemlig Brisbane. Jeg skal være i Brisbane til tirsdag, hvor turen fortsætter til Gold Coast.

Se rejseruten herunder:

Vis stort kort

Farvel til Taveuni

Lørdag den 23. januar 2010;

Under morgenmaden kl. 07.00 stillede alle de kvindelige ansatte sig op på en række og sang en fiji-farvelsang til mig og 4 andre, der skulle rejse i dag. Bagefter fik vi alle knus og kram og hver en halskæde med skaller fra stranden. Ufatteligt så tæt man kommer på hinanden på så kort tid.

Tiden på Fiji har uden underdrivelse været nogle af de bedste dage på rejsen. Folk er fantastiske, naturen ubegribelig smuk og atmosfæren her er noget af det venligste og imødekommende jeg har oplevet på turen. Næste gang jeg besøger Fiji skal opholdet være længere – uden tvivl.

Efter morgenmaden sejlede vi ind til Taveuni, og kørte så med den ventende taxi ind til den lille lufthavn i Matei. Kamal var også mødt op for lige at sige farvel til alle. Utrolig sympatisk!

Lufthavnen i Matei er blot et lille træhus, hvor der er opsat lidt bænke til ventetiden og så det allervigtigste; En vægt!! Alt vejes, så man er sikker på, at flyet kan lette:) Først kufferter og rygsække, så håndbagage og sidt passagererne. Alle uden undtagelse skal op på vægten og have noteret sin vægt!!Flyet var som altid forsinket - dog kun med 5 kvarter:)

Vejret er klart og solen skinner – så det var en pragtfuld tur tilbage til Nadi. Jeg er atter indkvarteret ved Mama i Tropical Capricon hvor der både er varmt vand i bruserne, elektricitet og ikke mindst Internet. Jeg har brugt et par timer på at uploade ”taveuni-fotos” - håber I kan fornemme hvor dejligt her er!!

I morgen tager jeg et tidligt fly til Brisbane (Australien). Turen er beregnet til 1 time:-) pga. tidforskellen.

Se fotos fra rejsen i dag her

Kamal og den blå lagune

Fredag den 22. januar 2010;

Kamal er 49 år og 3. generation af en indisk familie, der i tidernes morgen bosatte sig på Taveuni. Kamal har tre drenge, der alle er under uddannelse, noget Kamal har sat hele sin formue ind på. Kamal var min chauffør i dag, og måske kommende nabo...

Jeg forlod Dolphin Bay kl. 8.00 med speedbåd, og på den anden side af bugten ventede Kamal med sin taxi. Vi skulle på heldagstur på Taveuni. Da infrastrukturen er meget dårlig, kan man ikke kører øen rundt. Vejen går til sydspidsen og så tilbage af samme vej, hvis man vil se den anden del af øen. Vi begyndte sydpå og pludselig blev den hullede jordvej afløst af et par kilometer asfalteret vej. Kamal kunne fortælle, at det var Rich Mans Road. Ganske rigtig var her en del millionvillaer ud til vandet – en golfbane og tennisfaciliteter, og de primært rige amerikanere og australiere der køber grunde her, har altså så meget magt, at regeringen har asfalteret vejen ved deres huse. Vi fortsatte ud til de såkaldte Blowholes, der er huller i lavaklipperne, der hvor vandet kommer ind fra havet. Vandet kastes herefter op i flotte sprøjt. I dag var vandet meget stille, og derfor var sprøjtene ikke så høje – men alligevel et fantastisk syn. Som altid, når jeg er på heldagstur med en lokal chauffør, opstår der et mærkeligt fortættet forhold mellem os. Snakken går og Kamal ville vide lige så meget om Danmark, som jeg var nysgerrig på Fiji. Her er man langt mere veluddannet end i det underudviklede Asien jeg har rejst i. Det betød også nogle langt mere gennemtænkte spørgsmål baseret på en grundviden, der er ret bredt funderet. Kamal ville gerne tale om klimaforandringer f.eks. og kunne kommenterer på resultaterne fra klimamødet i København. Her er man meget bevidst om klimaændringer, der bl.a. betyder, at det regner meget mindre. Mindre regn betyder mindre drikkevand osv. Desuden kan man her helt konkret vise, hvordan kysten har ”ædt” den første række palmer, og er igen sikker på at det er første tegn på langt værre vandstigninger i fremtiden. Kamal er slet ikke så negativ i forhold til klimatopmødet som så mange andre jeg mødt. Hans pointe er, at intet ændres ved kun at pege på de multinationale selskaber. Kravet skal komme nedefra – fra befolkningerne. Når først de stiller krav, vil der ske noget. Mødet i København var derfor vigtigt. Vi kan ikke snakke nok om de her problemer, og jo større eksponeringen er jo bedre.

Kamal viste mig også en øens stoltheder, et 7 stjernet luksushotel (Laucala Island). Dem finder der kun 2 af i verden (det andet er i Dubai) Her kan man overnatte for 35000 US dollars pr. nat. Fornylig har Arnold Schwarzenegger og familie været der.

Kaffen fik vi hjemme hos Kamal og hans kone. De bor i et fantastisk hus ud til bugten med den vildeste udsigt. Jeg var helt rundt på gulvet af bare misundelse. Dette var ganske simpelt et fantastisk sted. Da Kamal lurede min begejstring, spurgte han om jeg ikke ville være hans nabo. Han ejer nemlig ti grunde omkring sit hus – alle på ca. 3000 kvadratmeter. Pris: 100.000 kr. Jeg er sikker på, at jeg haft pengene, var jeg blevet grundejer på Fiji i dag. Hans kone hentede matrikelkort og der gik for en stund EDC i den... Jeg har lovet Kamal at jeg vil overveje et køb, hvis jeg vinder i lotto. En grund solgt svarer til en søns uddannelse.

Efter kaffen tog vi til den strand, hvor The Blue Lagoon blev skudt. Der stod jeg i sandet og mindes mine teenageår i biffen med Brooke Shields. Jeg er ganske klar over at filmen, især 2´eren, var et flop, men jeg var 15 og ligeglad!! Bagefter tog Kamal mig til det fantastiske vandfald som et ret centralt i en filmens scener. Jeg hoppede i vandet og følte mig næsten som en rigtig hollywoodstjerne. Det bedste var nok, at Kamal kunne fortælle alt om de 6 måneder, da Hollywood flyttede ind på øen, og hvordan alt for en stund blev anderledes. 2000 arbejdere blev kaldt ind for at bygge scenerne op og det med den præcision som kendertegner millionfilm. Som Kamal sagde; I den periode måtte Fiji-Time glemmes. De amerikanere er sygeligt effektive. Kamal fortalte også, at det for de fleste folk på Fiji er svært at udpege de steder, hvor filmen blev til, idet de mangle klip er mikset sammen. Men han vidste alt om den film, og han var beæret over, at nogen gad høre hans historie om en b-film de fleste allerede har glemt. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl,- når jeg kommer hjem er det første jeg skal, at gense de to film. Så vil bare nyde det ubetinget, mens jeg højlydt peger på skærmen og siger; Der har jeg også været:-)

SE FOTOS HER

Snorkling og mødet med en haj

Torsdag den 21. januar 2010:

Det er sådan en dag man savner sit undervands-kamera!!

Efter den fælles morgenmad tog alle dykkerne med båden til Rainbow Reef for at dykke. Jeg besluttede at bruge formiddagen på at ligge ved stranden kun afbrudt af svømmeture. En ansat på Dolphine spurgte om jeg ikke havde lyst til at snorkle, men da jeg ikke var specielt begejstret for det på Filippinerne, var jeg lidt nølende. Hun sagde så, at der var mulighed for at se hajer derude – (hun kaldte dem sortsnuede hajer), og så var jeg pludselig meget interesseret. Jeg lånte snorkleudstyr og svømmede ca. 20 meter ud fra stranden. Her var koralrevet, og en helt utrolig farverig verden under vandet. Fisk i alle størrelser og farver svømmede rundt om mig og lilla og blå søstjerner kiggede op til mig fra bunden. Jeg var fuldstændig væk og mentalt forvandlet til en Jacques Cousteau. Pludselig kom en lille haj imod mig. Den var måske 50 cm. lang, men hajer er altså bare hajer uanset størrelse. Først blev jeg lidt panisk, derefter dybt fascineret. Der var tre, og de cirkelede rundt om mig et par gang inden deres nysgerrighed var tilfredsstillet – og så var de væk. På tilbagevejen blev jeg overrasket endnu engang af en kæmpe skildpadde. Dette langsomme og kluntede dyr på land passerede mig med elegance og en vis overlegenhed da den efterlod mig målløs i vandoverfladen.

Efter flere timer i vandet gik jeg i land og fortalte stolt om mine undervandsoplevelser. Ejeren af Dolphine Viola (hun er vist tysk) fortalte så, at den skildpadde jeg havde set er ældre dame, som de regner med vil lægge æg her i nærheden snart.

Jeg bliver aldrig dykker. Jeg føler mig på en mærkelig måde ufri i vandet, men jeg har nok ikke taget den sidste snorkletur i mit liv – det var ganske simpelt en fantastisk oplevelse!!

SE FOTOS HER

Kava-party

Torsdag den 21. januar 2010:

På Fiji drikker man kava. Det er en drik, der består af vand blandet op med noget planteekstrakt af en pebberplante. Det får vandet til at ligne noget brunt vand fra en mudderpøl. Drikken er mildt narkotisk, som man siger her.
I aftes var jeg inviteret med til sådan en fest, hvori kava-drikning var ret central. Man sidder i en cirkel om en trægryde (tanao), hvor kava´en bliver lavet. Mændene sidder tættest på tano´en og kvinderne bagved. Plantepulveret puttes i et stykke stof, der så lægges i vandet og vrides op i en gentagende bevægelse indtil der ikke er mere pulver tilbage. Nu kan kava´en drikkes. Mens alle sidder i cirkel er en mand placeret ved gryden. Han spørger så hvor meget man vil have i der har form som en kokosnød (der oprindeligt blev brugt), og fylder derefter kava i. Inden man får koppen skal man klappe en gang i hænderne og når koppen gives til en så sige Bula inden man drikker. Det betyder i denne sammenhæng skål eller ”liv” Alle ser på, at koppen drikkes ud i et drag. Herpå gives koppen tilbage til drikkemesteren, som nu serverer for den næste i cirklen. Det er uhøfligt at sige nej tak – i hvert fald til den første omgang. Man drikker til Tanao´en er tom, hvorefter en ny kava tilberedes.
Ind i mellem spillede et par af de lokale fiji-drenge guitar og sang. Det var utrolig hyggeligt at sidde der i tusmørket og høre musik og drikke kava. Man blev på et øjeblik kastet tilbage til de glade hippiedage med rundkreds og guitarspil på stranden og pigerne med blomster i håret.

Der er nogen der siger, at kava bliver enden på Fiji, og kalder det Fijis crack. Tilsyneladende kan især mænd sidde og drikke kava hele dagen uden at foretage sig andet. Jeg har nu svært ved at se pointen i kava. Jeg blev lidt bedøvet i munden – og min tunge føltes lodden, men det var også det. Selv om jeg må erkende, at jeg senere på aftenen deltog i noget lokalt fiji-dans (meke), da vi blev inviteret til at deltage. Noget jeg ellers nok ville have frabedt mig:-)

Anyway – det tænder ikke mig at drikke muddervand, hvor smagen er udefinerlig bitter, og bedøvelseseffekten i munden minder mig for meget om at være til tandlægen. Så jeg ender nok aldrig med at blive et kava-vrag. Kava kan intet som en Smirnoff ikke ville kunne lige så godt!

Men jeg sad med 12 dykkere en hel aften og drak kava, og da den svenske pige begyndte at synge Abba, var jeg klar over, at kava i hvert fald også har en effekt på ens selvkritik:)

Senere dansede mændene som sagt traditionel dans (meke) for os, og det var faktisk en oplevelse. Det kan godt være der var tale om en optræden for turister, men der var noget ærligt og autentisk ved det. Man fornemmede klart, at dette stadig er en vigtig del af deres kultur og ikke blot et optrin. Det hele sluttede som sagt af med en invitation til at deltage i dansen, og jeg er i dag forundret over at jeg lod mig lokke på dansesandet....

PS: Til far; når du nu googler kava, så skriv lige navnet på den plante ned, det eneste de kalder den her er ”Pepper plant” :-)

SE FOTOS HER